Socialt ansvar

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund

Socialt ansvar

Samarbejde med Guldborgsund kommune

A. Schillers Maskinfabrik har stort fokus på socialt engagement og vi tager del i det sociale ansvar. Vi har igennem mange år haft et tæt samarbejde med Guldborgsund kommune og Den Sociale Virksomhed Guldborgsund som hører under kommunen.

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund består af arbejdsfællesskaber, der organiseres i netværker, det vil sige resultatenheder med fælles administration. Arbejdsfællesskabernes indhold fastlægges ud fra, at der tilrettelægges individuelt, på baggrund af brugerens behov og kunnen.

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund laver aftaler med alle brugere – mindst en gang om året – i forbindelse med den almindelige evaluering. Der vil derudover være mulighed for at skifte arbejdsfællesskab, såfremt der opstår nye behov eller ønsker.

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund
Arbejdsfællesskabet: Maskinværkstedet

Arbejdsfællesskabet maskinværkstedet er et integreret arbejdsfællesskab i A. Schillers Maskinfabrik A/S, hvor både brugere og personale er en del af helheden på maskinfabrikken.

Den Sociale Virksomhed Guldborgsund har opstillet en omfattende maskinpark der blandt andet består af 2 stk. CNC-styrede drejebænke samt en revolverbænk. Personalet er integreret på normal vis blandt A. Schillers Maskinfabrik eget personale og er en del af det sociale ansvar som vi tager del i.

Maskinværkstedets store erfaring som underleverandør til industrien, betyder at de i store træk kan tilbyde alt maskinarbejde til konkurrencedygtige priser, der blandt andet omfatter følgende:

Dreje · bore · fræse · afkortning · gevindskæring, kort sagt alt spåntagende bearbejdning.

Afdelingen står også til rådighed for, i samarbejde med kunden, at udføre mindre konstruktions- og udviklingsopgaver, og kan ligeledes tilbyde montage og pakning af diverse emner.

Du kan kontakte Den Sociale Virksomhed Guldborgsund, ved at spørge efter værkstedsassistent John Henriksen.
Telefon: 5473 3000
· E-post: dsvg@guldborgsund.dk · www.dsvguldborgsund.dk